EU ETS er en hjørnesten i EU's politik for at bekæmpe klimaændringer og dets centrale værktøj til at reducere omkostningseffektivt drivhusgasemissioner. Det er verdens første store kulstofmarked og forbliver det største.
EU -emissionshandelssystemet:
Fungerer i alle EU-lande plus Island, Liechtenstein og Norge (EEA-EFTA-stater),
Grænser emissioner fra omkring 10.000 installationer i energisektoren og fremstillingsindustrien samt flyoperatører, der opererer mellem disse lande,
Dækker omkring 40% af EU's drivhusgasemissioner.
Et 'cap og handel' system
Inden for hætten køber eller modtager operatører emissioner, som de kan handle med hinanden efter behov. Grænsen for det samlede antal tilgængelige godtgørelser sikrer, at de har en værdi. Prissignalet incitamerer reduktion af emissioner og fremmer investeringer i innovative teknologier med lavt kulstofindhold, mens handel bringer fleksibilitet, der sikrer, at emissionerne reduceres, hvor det koster mindst at gøre det.
Efter hvert år skal en operatør overgive nok kvoter til fuldt ud til at dække sine emissioner, ellers pålægges der tunge bøder. Hvis en installation reducerer sine emissioner, kan den holde ekstra kvoter til at dække sine fremtidige behov eller ellers sælge dem til en anden operatør, der mangler kvoter.
Indtægter fra salg af kvoter i EU ETS fodrer for det meste ind i medlemsstaters budgetter. Der er også auktioneret kvoter for at levere de midler, der understøtter innovation inden for lav-kulstofteknologier og energiovergangen.
Sektorer og gasser dækket
EU ETS dækker følgende sektorer og gasser med fokus på emissioner, der kan måles, rapporteres og verificeres med et højt nøjagtighedsniveau:
- Kuldioxid (CO2) fra:
-
- Elektricitet og varmeproduktion,
- energikrævende industrisektorer, herunder olieraffinaderier, stålværker og produktion af jern, aluminium, metaller, cement, kalk, glas, keramik, papirmasse, papir, pap, syrer og bulk organiske kemikalier,
- Luftfart inden for det europæiske økonomiske område.
- Nitrogenoxid (N2O) fra produktion af nitrogen, adipiske og glyoxylsyrer og glyoxal.
- Perfluorcarbons (PFC'er) fra produktionen af aluminium.
Deltagelse i EU ETS er obligatorisk for virksomheder i disse sektorer, men:
- I nogle sektorer er kun operatører over en bestemt størrelse inkluderet,
- Visse små installationer kan udelukkes, hvis regeringerne indfører finanspolitiske eller andre foranstaltninger, der vil skære deres emissioner med et tilsvarende beløb,
I luftfartssektoren, indtil mindst 31. december 2023 vil EU ETS kun gælde for flyvninger mellem lufthavne beliggende i det europæiske økonomiske område. Fra 1. januar 2019 er flyoperatører forpligtet til at overvåge og rapportere deres emissioner også for det europæiske økonomiske område.
Den Europæiske Union Emission Trading System (EU ETS)er hjørnestenen i EU's politik for at bekæmpe klimaændringer og et nøgleværktøj til at reducere drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde. Det er det første og største internationale system til handel med drivhusgasemissionsgodtgørelser, der dækker mere end 11.000 kraftværker og industrianlæg i 31 lande samt luftfartsselskaber.
Fase 4 af EU ETS inkluderer adskillige nøgleændringer i systemets tidligere strukturer, såsom:
- Markedsstabilitetsreserve (MSR):MSR er en mekanisme, der blev introduceret i 2015 og kom i drift i 2019 for at tackle overskuddet af emissionsgodtgørelser, der havde opbygget sig i systemet og undertrykte kulstofprisen. MSR justerer automatisk udbuddet af solgte kvoter til markedet.
- Lineær reduktionsfaktor (LRF):LRF er den årlige reduktion i CAP på de maksimale tilladte emissioner. For fase 4 er LRF øget fra 1,74% til 2,2% om året for at opnå en mere markant reduktion i drivhusgasemissioner.
- Gratis allokering og kulstoflækage:Fase 4 introducerer ændringer i den måde, frie kvoter tildeles. Industrier med en betydelig risiko for at flytte deres emissioner uden for EU (carbon lækage) vil modtage en højere andel af de frie kvoter. Systemet til bestemmelse af disse brancher vil være mere målrettet og dynamisk, med listen over sektorer opdateret hvert 5. år.
- Innovations- og moderniseringsfonde:To nye fonde vil blive oprettet ved hjælp af indtægter fra auktionering af kvoter. Innovationsfonden understøtter demonstrationen af innovative teknologier, og moderniseringsfonden vil lette investeringerne i modernisering af elsektoren og bredere energisystemer og øge energieffektiviteten i 10 EU-medlemsstater med lavere indkomst.
Ahmed Sakr
Konsulent af produktoverholdelse
ComplyMarket UG (Haftungsbeschraenkt)
